Frederik Jakobsen skifter til Region Varde Elitesport

Frederik Jakobsen skifter til Region Varde Elitesport

 

Region Varde Elitesport har netop offentliggjort tilgangen af den tidligere Team Fjelsted-kører Frederik Jakobsen, til deres ligatrup i 2023. Jakobsen har aldrig kørt professionelt andre steder end i Fjelsted, så skiftet er på sin vis overraskende. Varde har med tilgangen af Frederik Jakobsen sikret sig en profil i SpeedwayLigaen, holdleder Brian Skydt udtaler:

 

”Jeg er tilfreds, glad og meget stolt, lyder det fra Teammanager Brian Møller Skydt efter Frederik Jakobsen er blevet præsenteret i RVE. ”Det er en anerkendelse af os som klub, at vi lykkes med at hente sådan en profil til RVE, og det giver os mange strenge at spille på”

 

Hovedpersonen selv, Frederik Jakobsen følger op:

 

”Først og fremmest så glæder jeg mig vildt meget til at komme i gang med RVE i 2023. Det er en klub og direktion som har imponeret mig meget siden kontakten først blev skabt tidligere i år. En professionel tone og god og ordentlig dialog, samt en klar strategi og plan har banet vejen for at vi er blevet enige om et samarbejde til den nye sæson.
Det er min første sæson i en anden dansk klub end Fjelsted hvor jeg bogstavelig talt er vokset op, så det bliver spændende at komme i gang, og motivationen for at nå vores fælles mål for holdet er kæmpe stor.
Jeg fylder 25 år til næste år. Sportsligt ligger jeg lige og bobler tæt på øverste niveau, og der hvor det er rigtigt sjovt at være med. Jeg vil tage næste skridt til den absolutte top i verdens speedway. Og jeg vil gøre alt for at nå dertil. Jeg er sikker på mit skifte til RVE giver mig fornyet motivation, og de dygtige folk i RVE kan hjælpe mig videre med at nå mine mål.
Når jeg kigger på den trup der er samlet i RVE er jeg helt sikker i min sag når jeg siger, at vi skal i finalen i 2023, og være med til at kæmpe om medaljer. Det har RVE jo altid været kendt for”
Se RVE’s offentliggørelse her