Team Fjelsted vinder første semifinale

Den første semifinale i den nyoprettede Metal Speedway League 4 blev her til aften vundet af Team Fjelsted med 43 point foran Holsted Tigers med 37 point. Region Varde Elitesport blev nr. 3 med 28 point, mens Nordjysk Elite Speedway sluttede sidst med 23 indkørte point.

Aftenens topscorer for Team Fjelsted var Frederik Jakobsen med 12 point, mens det for hjemmeholdet Holsted Tigers var René Bach med 14 point. For Region Varde Elitesport var det delt mellem Tomasz Gapinski og Aleksandr Loktaev begge med 8 point og for Nordjysk Elite Speedway var aftenens topscorer Thomas Jørgensen med 10 point.

Vi må vente lidt endnu med at få afgørelsen på, hvem der skal med Team Fjelsted og Holsted Tigers i finalen, da aftenens 2. semifinale på Vojens Speedway Center desværre måtte udsættes, da der var problemer med banen. Vi vender tilbage med ny dato, så snart det er på plads. Finalen er indtil videre dato-sat til d. 16/6, men hvor det bliver, kan også først afgøres, når den 2. semifinale er afviklet, da det er det vinderhold fra de 2 semifinaler med flest indkørte point, der skal afholde finalen.

Sikkert er det dog, at Team Fjelsted tager 1 point ekstra med over i stillingen i Metal Speedway League, mens der er 0,75 point til Holsted, samt 0,5 point til Region Varde Elitesport.

Resultat:
Holsted Tigers 37
1. Nicki Pedersen 5
2. René Bach 14
3. Rasmus Jensen 12
4. Sam Jensen 3
5. Marius Nielsen 3

Team Fjelsted 43
1. Frederik Jakobsen 12
2. Dimitri Bergé 5
3. Peter Kildemand 8
4. Benjamin Basso 7
5. Marcus Birkemose 11

Region Varde Elitesport 28
1. Piotr Protasiewisz 4
2. Tomasz Gapinski 8
3. Tim Sørensen 2
4. Aleksandr Loktaev 8
5. Philip Hellström-Bangs 6

Nordjysk Elite Speedway 23
1. Timo Lahti 7
2. Jonas B. Andersen 3
3. Thomas Jørgensen 10
4. Tobias Thomsen 2
5. Mikkel B. Andersen 1

Se heatskemaet HER
Se løbet HER