Sikker på hjemmebanesejr

UPDATE!
MATCHEN ER UDSAT GRUNDET UDSIGTEN TIL MEGET DÅRLIGT VEJR MED VARSLING OM SKYBRUD OVER HOLSTED.
NY DATO KOMMER SNAREST!

Onsdag møder Region Varde Elitesport Metalligaens nr.1, Holsted Tigers, på hjemmebane. Selvom alt som bekendt kan ske i speedway er Holsted favorit til at vinde matchen.
Man kan glæde sig til at se Holsted Tigers stærke line-up og toppen af den danske speedwayelite i form af Nicki Pedersen, Rene Bach og Rasmus Jensen, når de tager i mod RVE på onsdag. Samtidig kan man med fordel lægge mærke til den unge Marius Nielsen.
Udover at have hjemmebanefordelen, har Holsted Tigers haft en rigtig god sæson og fører i ligaen. Så alt peger på, at Hosted Tigers vil udbygge deres føring inden Metal Speedway League går på sommerpause.
Men man kan heller ikke afskrive RVE lige med det samme. Matchpointene er kærkomne hos klubben, som i øjeblikket befinder sig på en sjetteplads i den samlede stilling med få point op til Slangerup Speedway.
Region Varde Elitesport har bestemt en vinderchance og stiller med et meget jævnbyrdigt hold – og med et par rigtig stærke kort i form af talenterne Lasse Bjerre, samt Tim Sørensen, der i sin nuværende form kan hamle op med hvem som helst.
Det bliver spændende at se, om de danske talenter kan slå de erfarne kræfter i Holsted onsdag aften.

Holdopstillinger:
Holsted Tigers:
1. Nicki Pedersen
2. René Bach
3. Rasmus Jensen
4. Marius Nielsen
5. Sam Jensen

Region Varde Elitesport:
1. Oliver Berntzon
2. Tomasz Gapinski
3. Tim Sørensen
4. Aleksandr Loktaev
5. Lasse Bjerre

Køb billet:
KLIK HER