SpeedwayLigaen ApS står over for en spændende udviklingsfase og søger derfor en ambitiøs og handlekraftig direktør, der kan løfte ligaen kommercielt, organisatorisk og brandmæssigt.
SpeedwayLigaen ApS består af 8 klubber i Danmark. Vi leder efter én person, der kan skabe vækst, varetage eksterne relationer og styrke SpeedwayLigaens synlighed.
Du skal være forretningsminded, arbejde struktureret og være professionel i din tilgang til drift og udvikling. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt.
I tæt samarbejde med bestyrelsen skal du opbygge og videreudvikle SpeedwayLigaen. Dit fokus er at løfte ligaen til næste niveau – strategisk såvel som operationelt.
Salg, sponsorater og kommercielle partnerskaber
En central del af stillingen er at indgå langsigtede samarbejde med interessenter og dermed sikre indtjening gennem sponsorater og partnerskaber. Du skal være relationsstærk og troværdig. Du skal have dokumenteret erfaring med salg og sponsorarbejde og besidde et tydeligt salgstalent.
Branding, medier og kommunikation
Du har solid indsigt i branding, kommunikation og sociale medier og formår at arbejde strategisk med ligaens positionering. Du er en stærk kommunikator – både internt og eksternt – og er komfortabel med medierne og synlighed i offentligt.
Kendskab til sporten
Kendskab til speedway er en fordel, men er ikke et krav. Det vigtigste er dine kommercielle og forretningsmæssige kompetencer og at du er engagaeret og brænder for opgaven.
Vi tilbyder
En central og indflydelsesrig lederrolle i en sport med stort potentiale, hvor du får mulighed for at sætte dit tydelige præg på ligaens fremtidige udvikling – både kommercielt og organisatorisk.
Løn og ansættelsesforhold
Deltidsstilling 15-20 timer pr. uge. Løn efter kvalifikation.
Ansøgningsfrist 2. Marts 2026, men der afholdes løbende samtaler. Ansøgning sendes til: formand@speedwayligaen.dk Spørgsmål kan rettes til Louise Laustsen tlf. 20536479.
