TV-matchen mellem Team Fjelsted og Slangerup Speedway på den fynske bane blev lige så tæt om forventet. De 2 hold fulgtes tæt hele vejen, men til allersidst trak Slangerup Speedway, anført af en stærkt kørende Mikkel Michelsen, fra og vandt matchen med 39-45.
Det så ud til at blive svært for Team Fjelsted allerede efter 1.heat, hvor Frederik Jakobsen fra en førerposition væltede og slog sin skulder af led. Han forsøgte at køre sit 2. heat, men måtte desværre trække sig fra løbet efterfølgende.
Slangerup Speedway kørte sig dermed direkte i finalen på Vojens Speedway Center, mens Team Fjelsted kører semifinale d. 1/9, som GSK Liga sikrede sig retten til at afvikle, da de vandt over Holsted Tigers.
Topscorer for Team Fjelsted blev unge Benjamin Basso med 13 point, mens det for Slangerup Speedway selvfølgelig var europamester Mikkel Michelsen med 17 point.
Dagens Metal Fighter: Benjamin Basso
Resultat
Team Fjelsted 39
1. Frederik Jakobsen 0
2. Benjamin Basso 13
3. Peter Kildemand 12
4. Dimitri Bergé 9+1
5. Patryk Wojdylo 5
Holdleder: Thomas Søfeldt
Slangerup 45
1. Mikkel Michelsen 17
2. Jonas Seifert-Salk 9+1
3. Andreas Lyager 10+1
4. Daniel Jeleniewski 6
5. Silas Hoegh 3+1
Holdleder: Kenni Trasborg
Se heatskemaet HER