Grindsted Speedway styrker truppen til 2026-sæsonen med tilgangen af 18-årige Adam Bubba Bednar, som er et af Europas største speedwaytalenter.
Den unge tjekke fik sit store internationale gennembrud i 2025, hvor han i Riga skrev historie som den første tjekkiske kører nogensinde til at vinde en SGP2-runde. Han kørte samtidig for Gorzow i både PGE Ekstraligaen og U24 Ekstraligaen – og har allerede forlænget sin aftale med den polske storklub for den kommende sæson.
Under Speedway of Nations i Torun demonstrerede han sit niveau endnu en gang ved kun at miste ét enkelt point i hele SON2-turneringen, hvor han scorede 27 ud af 28 mulige.
Bednar fortæller i klubbens egen udmelding, at beslutningen om at køre i Danmark handler om udvikling og udfordringer:
I decided to compete in the Danish league to gain new experiences, get to know new tracks and race against top riders. Danish speedway is great and consistently produces fantastic riders, and I believe there is a lot to learn in Denmark.
Holdleder Chris Pedersen glæder sig også til at få den unge stjerne ind på holdet:
Adam Bubba Bednar er en virkelig talentfuld kører og vi har kunnet se hans tårnhøje niveau i gennem både Speedway of Nations ugen i Torun, og i hele SGP2 serien. Det bliver utroligt spændende at få ham til Grindsted.