Information til abonnenter og PPV-kunder hos Speedwayligaenplay.dk
Meget uventet og til alles beklagelse opstod der problemer med vores livestreams i går, d. 27/4 – 2022.
Vi har sammen med vores samarbejdspartnere, Spring Media og StayLive arbejdet hårdt på at løse problemerne, mens de stod på, og dernæst arbejdet på at opklare, hvad der gik galt og hvorfor.
Vores samarbejdspartner, StayLive, har sammen med deres teknikere analyseret hændelsen og fundet problemet. Der var tale om en teknisk fejl mellem deres netværk og den eksterne cloud-udbyder, der bruges til at sende signalet ud til seerne.
Der er tale om en sjælden, men også en frustrerende fejl, som påvirkede omkring halvdelen af seerne onsdag aften. Det beklager vi naturligvis i allerhøjeste grad. Det er aldrig en god fornemmelse at betale for noget, der ikke virker efter hensigten.
På grund af hændelsen i går aftes er StayLive i skrivende stund i gang med at implementere opdateringer i deres system, som gør det lettere at skifte mellem flere cloud-systemer på få minutter, så denne slags hændelser ikke gentager sig.
Derudover tilbyder vi følgende til vores seere, der var påvirket i går aftes:
- Alle pay-per-view kunder fra gårsdagens ligamatcher får automatisk refunderet deres køb
- Alle kunder, der har oprettet et månedligt abonnement, får en runde gratis. Det betyder rent praktisk, at næste månedlige betaling udskydes med uge. Du skal som kunde derfor ikke foretage dig yderligere, det bliver implementeret direkte i jeres i betalingsplan.
Alle involverede parter i SpeedwayLigaen er rigtig kede af situationen, og vi håber på jeres forståelse for at denne slags hændelser sker. Man er særligt udsat, når der sendes live, hvilket ikke er nogen undskyldning, men en konstatering.
Klubberne, speakerne, det tekniske personale og alle de frivillige ude i klubberne har ingen skyld i dette, og vi vil gerne benytte lejligheden til at give dem et klap på skulderen for deres gode arbejde.
Vi håber, I at forsat vil støtte SpeedwayLigaen og klubberne ved at blive hængende og ser med i næste uge, når vi endnu engang viser verdensklasse speedway fra diverse arenaer rundt omkring i landet.