Kevin Juhl Pedersen tager endnu et år hos GSK Liga
Kevin Juhl Pedersen og GSK Liga har netop offentliggjort at de forlænger samarbejdet med endnu en sæson. Juhl Pedersen havde en fremragende sæson i 2022, og det har altså kastet en forlængelse med hans danske klub af sig. Holdlederen i GSK udtaler:
“- Kevin er utrolig stærk fighter, der hver evig eneste gang han kører op til snoren, giver den alt hvad han har. Kevin har været i Grindsted siden 2020, & har progressivt udviklet sig for hver eneste sæson han har været i Grindsted.”
Hovedpersonen selv følger op:
“2022 har været et rigtigt godt år for mig på det individuelle plan, jeg kvalificerede mig til U21 VM (SGP2) med max point og min 2. plads i Cardiff var helt sikkert højdepunktet i 2022. Dertil repræsenterede jeg Danmark ved Speedway of Nations i Vojens og ved U23 EM i Tarnow. Samt vandt jeg sølv til U-21 DM, som også blev kørt på Grindsted banen.
På klubplan skiftede jeg klub i den Polske 2 liga fra Poznan til Lokomotive midt på sæsonen, der fik jeg mig kørt til en fast plads på holdet som sluttede slutspillet på en 4. plads. Jeg har også fået debut i den bedste Svenske liga med Rospiggarna hvor det blev til en bronzemedalje.
Speedwayligaen var mere blandet for mig, jeg havde mange gode hjemmebaneløb i Grindsted, men der skal til næste sæson arbejdes for at forbedre mine udebaneresultater, samt at vi kan komme i finalen med Grindsted.
Jeg ser meget frem til endnu en sæson i Grindsted hvor klubben har hjulpet mig med gode sponsorere og troet på mig i samtlige løb”
Se GSK Liga’s offentliggørelse på Facebook her