Kildemand og Jakobsen ser frem mod en ny spændende sæson

Peter Kildemand og Frederik Jakobsen ser frem til sæsonstart

20. april går det atter løs, når Team Fjelsted møder Slangerup Speedway Klub på udebane, og SpeedwayLigaen skydes i gang.

Peter og Frederik håber begge på en mere ‘normal’ sæson, hvor matchene kan gennemføres med masser af mennesker og uden Corona-restriktioner. De håber også begge to på en spændende sæson, hvor Team Fjelsted kan blande sig blandt de allerbedste.

Yderligere information om Fjelsteds A- og B-kører
Peter Kildemand (A-kører) er fra Odense og har kørt speedway siden han var 4 år gammel. Han blev i 2010 udlært som automekaniker og tog i foråret 2010 til England sammen med sin kammerat og mekaniker. Han ville jage drømmen om at leve af sin sport og blive professionel speedwaykører. Hårdt arbejde åbnede nye muligheder, og snart havde Peter kontrakter i de store ligaer i Sverige & Polen. Fjelsteds holdkaptajn har også været en fast del af Fjelsteds team, siden de i 2007 vendte tilbage til Ligaen.

Frederik Jakobsen (B-kører) bor i Ejby på Fyn. Han er født i 1998 og er til dagligt professionel speedwaykører. Frederik startede med at køre speedway som 4-årig i Fjelsted Speedway Klub og har siden aldrig kørt i en anden dansk klub. Frederik blev præsenteret for sporten i gennem sin fars tidligere speedwaykarriere og siden har han ikke set sig tilbage.