Mestrene henter forstærkning: Kevin Juhl Pedersen skifter til Slangerup

Slangerup Speedway har annonceret, at 24-årige Kevin Juhl Pedersen tilslutter sig klubben for SpeedwayLigaen 2026. Kevin kommer til nordsjællænderne fra Holsted, hvor han har kørt størstedelen af sin karriere. Han har også tidligere repræsenteret Grindsted i ligaen.

I den udmelding, som Slangerup selv har sendt ud, siger holdlederteamet blandt andet, at de ser meget frem til samarbejdet med deres nye kører:

Vi kender Kevin utrolig godt, og glæder os til at arbejde sammen med ham. Han er en kører, der er ivrig efter at få så meget kørsel som muligt og samtidig vil gøre alt for at vinde en titel til Slangerup i 2026. Selv i et udfordrende år i 2025 har han præsteret over hans snit på 0.706, og vi er helt sikre på, at vi sammen med Kevin kan få bygget på, så han bliver endnu bedre og får udviklet på ham. Vi er glade for at have ham med ombord.

Kevin Juhl Pedersen bliver den første brik i Slangerups trup til 2026, og klubben forventer at præsentere flere navne løbende. Foruden aftalen i Danmark har Kevin også allerede offentliggjort en kontrakt i Polen med Gniezno.

SpeedwayLigaen
Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig,
når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå,
hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.