Ny holdleder i Nordjysk Elite Speedway…

PRESSEMEDDELELSE

Vi kan hermed offentliggøre, at Thomas Ramskov fratræder stillingen som holdleder i Nordjysk Elite Speedway. Thomas’ sidste match vil blive kørt mod Region Varde på onsdag den 19. maj 2021.

Thomas stopper af personlige årsager.

Vi, i Nordjysk Elite Speedway, har været utrolig glade for den indsats, Thomas har lagt omkring holdet, både på og udenfor banen. Thomas har været med lige fra starten af og har formet det hold, vi kender i dag.

Thomas’ virke på holdet fremadrettet er, at han tiltræder i rollen som assisterende holdleder resten af sæsonen.

Direktør i Nordjysk Elite Speedway, Allan Thomsen, siger stort tak til Thomas og ønsker ham held og lykke fremover.

Ny holdleder præsenteres
Nordjysk Elite Speedway kan samtidig offentliggøre, at de dags dato har ansat en ny holdleder.

Dette er Janus Millard. Janus er 45 år, bor i Hinnerup med kone og to børn. Han underviser til dagligt i dansk, historie og samfundsfag.

Mange kender sikkert Janus for sit virke som pressechef på det danske speedwaylandshold, eller som holdleder i Randers Lions, men måske allermest da han som holdleder for Munkebo vandt bronze i 2014, og året efter blev det til guld.

Jeg er utrolig glad for at have fået muligheden for at vende tilbage til speedwaysporten efter en pause på fire år. Nordjyske Elite Speedway er en klub med ambitioner, og jeg har fået et meget positivt indtryk af folkene omkring klubben. Jeg er sikker på, NES kan udvikle sig som hold, der kører med om medaljer hvert år, men der ligger et langt sejt træk foran os, som jeg ser frem til at være en del af“, fortæller Janus.

Nordjysk Elite Speedway er stolte over at kunne byde Janus velkommen på holdet.

Vi er sikker på, at med Janus’ erfaring og kapacitet vil han bidrage positivt til at få skabt endnu mere vækst i vores hold, samt Nordjysk Elite Speedway som helhed“, fortæller Allan Thomsen, direktør i Nordjysk Elite Speedway.

Som tidligere nævnt vil Thomas Ramskov være at finde som assistent i en periode. Erik Willandsen udtræder som assistent og vil fremadrettet fokusere 100 % på 1. div i Brovst Speedway Klub.