Alt kan ske ved semifinalen i Vojens

Der spås om en regulær gyser i Vojens, når hjemmeholdet SES tager imod holdene fra Esbjerg, Grindsted og Slangerup i kampen om pladserne i finalen i den nye pokalturneringen i Metal Speedway League 4.
SES ligner på forhånd en hjemmebanefavorit, men i Vojens er man meget bevidste om iveren efter de to eftertragtede finalepladser og tager ikke let på modstanderholdene.
Slangerup Speedway har spillet godt med musklerne overfor SES i tidligere matcher, og GSK Liga har også vist gode takter i sæsonen med stærke resultater fra Kenneth Bjerre, Nikolai Busk, franske David Bellego og den unge Patrick Hansen.
Esbjerg Vikings virker i øjeblikket som matchens underdog, men de er bestemt klar på at bide fra sig med erfarne kræfter som Niels Kr. Iversen og Bjarne Pedersen.
Dertil kan man glæde sig til at se kendte Grand Prix-kørere som Anders Thomsen fra SES og Mikkel Michelsen fra Slangerup i semifinalen.
Man kan med fordel også holde øje med Emil Breum, der sagtens kan lave en overraskelse, efter den udvikling han har vist i løbet af sæsonen.
Holdet, som scorer flest point i semifinalerne, får værtskabet for finalen den 16. juni.

Holdopstillinger:
Sønderjylland Elite Speedway
1. Nicolai Klindt
2. Hans Andersen
3. Anders Thomsen
4. Mads Hansen
5. Jesper Knudsen

GSK Liga:
1. Kenneth Bjerre
2. Nikolaj Busk Jakobsen
3. David Bellego
4. Patrick Hansen
5. Kevin Juhl Pedersen

Slangerup Speedway:
1. Mikkel Michelsen
2. Andreas Lyager
3. Rohan Tungate
4. Jonas Seifert
5. Silas Hoegh

Esbjerg Vikings:
1. Niels Kristian Iversen
2. Bjarne Pedersen
3. Matias Nielsen
4. Kevin Wölbert
5. Emil Breum

Køb billet til Vojens Speedway Center HER
Køb billet til Moldow Speedway Arena HER
Husk! Der skal fremvises gyldigt Coronapas ved indgangen.

Specielt for Metal-medlemmer:
På Vojens Speedway Center er der en speciel indgang til Metal-medlemmer – derfor skal billetter ikke reserveres.
På Moldow Speedway Arena skal billetterne reserveres på forhånd HER
BEMÆRK! Der SKAL fremvises gyldigt Metal-medlemsskab ved indgangen begge steder.

OBS! Der er et begrænset antal billetter pga. restriktioner.

Se DMU’s Corona retningslinjer HER