Slangerups ligahold forsætter offentliggørelserne frem mod næste sæson, og næste kører er 21-årige Jonas Seifert-Salk fra Jægerspris.
Jonas har været en fast del af ligaen siden 2018-sæsonen, hvor han først slog igennem som D-kører. Det blev til 2 sæsoner som C-kører for Jonas, der til næste sæson skal køre som B-kører.
Jonas havde en super sæson i 2021, der desværre sluttede med en skade. Derfor bliver det en opsat Seifert-Salk, der kommer tilbage næste år.
Holdlederteamet udtaler:
“Vi er glade for det hurtigt lykkedes at lukke en aftale med Jonas til næste år. Jonas er en fighter, der altid yder sit ypperste, og for os er det altid godt at have ham med. Det er ligeledes super fedt at se en af sine egne kørere, gå fra D-kategori i 2018 og op igennem kategorierne. Vi håber de gode takter fortsætter, og vi ser Jonas i fremskridt igen næste år!”
Med dagens offentliggørelse ser Slangerups trup til 2022 således ud:
Jonas Seifert-Salk – B
Kenneth Hansen – C
Silas Hoegh – D