SpeedwayLigaen er klar til 2027

Der har været afholdt mange møder siden sæsonafslutningen, og der er blevet arbejdet intensivt på at finde den løsning, som klubberne – og ikke mindst kørerne – skal køre efter i 2027. De endelige løsninger er nu på plads.

Snitgrænserne er aftalt til 6,000 til 7,700 for et hold. Som tidligere nævnt skal der benyttes to U21-kørere, som kan være to danske eller en dansk og en udenlandsk. Pladserne er fortsat ikke låste som plads 5-6 til kørerne U21, da vi i ligaen mener, at man skal køre på højere pladser, hvis man er god nok til det, og dette forbereder kørerne til den dag, de ikke er U21.

Kørere 1-4 har 5 programsatte heat, som hidtil, mens kørere 5-6 får 3 programsatte heat. Dette giver et samlet antal på 15 heat. Dermed strømliner SpeedwayLigaen, så der til næste sæson køres lige så mange heat som i Polen, Sverige og England.

Kørere 5-6 kan sammenlagt køre 4 heat som reserver uden at være 6 point bagud. På den måde kan man, i tilfælde af styrt fra kørere 1-4, fortsætte med at have 4 kørere på banen, og reserverne kan køre 7 heat ligesom alle andre.

Selvom der nu er én ekstra kører, skal klubberne fortsat arbejde med trupper på maksimalt 10 kørere, som i år.

For at undgå at låse U21-kørere under 0,800 i snit skal disse ikke sidde over, hvis de ikke benyttes af egen klub. De kan, hvis klubber og kører er enige, gæste for andre klubber, hvis der opstår skadesituationer eller manglende køretid i deres egen klub. Køreren kan selvfølgelig ikke køre flere løb i samme runde, hvis det er et udsat løb, køreren tidligere har deltaget i i runden for eget hold.

Dækregler fortsætter som i år

Derudover har SpeedwayLigaen vedtaget, at dækreglerne i Danmark skal være de samme i 2027 som i år. Kørerne vælger selv, om de benytter Anlas, Mitas eller andre dæk, der overholder FIMs regler. Der kan benyttes et frit antal dæk samtidig.

Dette er et ønske fra ligaen, da vi har set på priserne på de dæk, der forhandles i de ligaer, hvor priserne stort set er de samme. Der er også fokus på sikkerhed for kørerne, da SpeedwayLigaen har været noget nervøs for, hvordan det har forholdt sig i en af de andre ligaer. Vi følger selvfølgelig 2027-sæsonen i de tre andre store ligaer og ser, hvordan tingene udvikler sig frem mod 2028.

Ud over disse punkter og det, vi tidligere har delt, kører SpeedwayLigaen videre som sædvanligt med øvrige regler. Reglementet for 2027 vil inden længe blive opdateret med alle de vedtagne ændringer.

Er der spørgsmål til noget af det nedenstående, er i velkommen til at skrive det til kontakt@speedwayligaen.dk, og så vil det blive besvaret af folk fra arbejdsgruppen omkring SpeedwayLigaen, som har bestået af Chris Pedersen (GSK), Brian Møller Skydt, Lars Holm (Ligadirektør), Hans Nielsen (NES) og Kenni Trasborg (SSK).

Du kan se det nye heatskema her:

SpeedwayLigaen
Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig,
når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå,
hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.