Stortalent til NES

Pressemeddelelse fra Nordjysk Elite Speedway.

 

STORTALENT TIL NES

Når Nordjysk Elite Speedway indtræder i SpeedwayLigaen i 2026, bliver det med 17-årige Dimitri Buch i truppen.

Buch, som har kørt speedway i 10 år, betragtes som et stort talent. Og Buch ser frem til at fortsætte sin udvikling i NES:

Jeg glæder mig til at repræsentere NES i 2026. Det bliver spændende og prøve mig af i SpeedwayLigaen, da jeg pt. har kørt i 1. division. Der vil komme udfordringer, men jeg er klar til at kæmpe mig igennem dem. Jeg håber, vi kan bygge en god energi op på holdet, og så forventer jeg at få en masse køretid, udtaler Dimitri Buch.

Udover NES har Buch lavet aftale med Holsted Speedway Klub i 1. division og Griparna i Allsvenskan i Sverige.

Og Buch har da også en personlig målsætning for 2026:

Jeg vil blive bedre til at starte og læse linjerne på banen. Og så skal jeg lære at være mere tålmodig i forhold til overhalinger, afslutter Dimitri Buch.

Buch går ind på holdet med et snit på 0,876 – et hold på 5 kørere må have et samlet snit pr. match på minimum 5,000 og max 6,700.

Vi byder Dimitri velkommen til NES!

NES-truppen til 2026 pr. 30/11-2025:

  • Tobias Thomsen – Snit: 0,997
  • Rasmus Funch-Larsen – Snit: 0,604
  • Timo Lahti – Snit: 1,513
  • Dimitri Buch – Snit: 0,876
  • Marko Levishyn – Snit: 1,101
  • Esben Hjerrild – Snit: 1,064
  • Thomas H. Jonasson – Snit: 1,318
SpeedwayLigaen
Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse.
Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig,
når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå,
hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.