Team Fjelsted har præsenteret et velkendt navn til den kommende sæson. Adam Ellis er tilbage i klubben og bliver en del af truppen til 2026.
Ellis har tidligere kørt mange matcher i Fjelsted trøjen som holdets nummer 1. Med gensynet får Fjelsted tilført rutine og kvalitet, som kan blive en vigtig faktor i en stærk og bred trup.
Ellis vender tilbage med stor motivation
Ifølge Team Fjelsted er briten top motiveret for at levere igen, og han ser frem til at komme tilbage på banen, som han selv kalder “the best racetrack in Denmark”. I den nye sæson kan han samtidig blive et stærkt kort længere nede i opstillingen, da han bliver holdets nummer 4, hvilket giver flere muligheder i de enkelte matcher.
Med tilgangen af Adam Ellis styrker Team Fjelsted sig frem mod 2026, hvor klubben håber at få fuldt udbytte af både erfaringen og sulten hos den tilbagevendte brite.