UDMELDING FRA NES: NORDJYSK ELITE SPEEDWAY TRÆKKER SIG MEN VIL TILBAGE I 2023

NORDJYSK ELITE SPEEDWAY TRÆKKER SIG MEN VIL TILBAGE I 2023

 

Nordjysk Elite Speedway har desværre valgt at trække sig fra de resterende matcher i speedwayligaen i år.

Beslutningen er taget af på baggrund af den økonomiske situation i Nordjysk Elite Speedway. Men det betyder ikke, at det er slut med ligaspeedway i Nordjylland, for selskabet bag ligaholdet er ikke gået konkurs og efter et møde tirsdag aften, er det blevet besluttet, at holdet vil tilbage i ligaen i 2023. Ved at trække os ud af ligaen nu sikrer vi, at vi ikke kommer ud med et stort økonomisk underskud og slutte sæsonen af med et fornuftigt økonomisk resultat. Samtidig er det planen at bygge en helt ny organisation op omkring holdet, så vi står så stærkt som muligt frem mod 2023, hvor vi satser alt på igen at være en del af Danmarks bedste speedwayliga.